Nationalparkloven

Nationalparkloven
I 1916, 30 år efter at hæren rykkede ind i Yellowstone, blev nationalparkerne systematiseret og centraliseret med oprettelsen af ”National Park Service”, der siden da har været det statslige organ med ansvar for drift og vedligehold af USA’s nationalparker.

National Park Service Act fra 1916, som er den gældende, amerikanske nationalparklov i dag, siger blandt andet, at ‘det grundlæggende formål er at bevare landskaberne, de naturlige og de historiske steder og de vilde dyr i parkerne’. Det pointeres, at parkerne kun må benyttes i et omfang, der ikke påvirker området negativt for eftertiden.

Naturen bag lås og slåNår den forståelige begejstring for nationalparker, som Yellowstone og Grand Teton, har lagt sig en smule, bør man overveje effekten af at oprette og fokusere på få, begrænsede naturområder. Hvad sker der de steder, der ikke fokuseres på, og som ikke beskyttes?

I USA er det let. Landet plyndres for råstoffer i et omfang mere voldsomt end på noget andet tidspunkt i verdenshistorien. Nationalparkerne er store, spektakulære og vigtige. Men de er dråber i havet sammenlignet med den massive ødelæggelse af natur og miljø, der uhæmmet finder sted.

Ødelæggelserne påvirker naturligvis også de beskyttede områder. Luftforurening og kemikalier, der spildes og breder sig via de naturlige vandveje, er helt ligeglade med nationalparkgrænser. Ligesom dyrene er det, når de følger deres instinkt og migrerer med årstiderne og bliver skudt af jægere eller kolliderer med industrierne, der udvinder naturens råstoffer i gigantiske olie- og gasfelter med der til hørende tung logistik.

Men uden nationalparkens beskyttende lovgivning ville der sandsynligvis ikke være meget tilbage af de prægtige landskaber og den mangfoldige biodiversitet, så det er et oplagt dilemma.