søndag den 30. september 2018

Grand Teton Nationalpark

Grand Teton Nationalpark. Teton-bjergkæden, poppelskov med et dække af lupiner og nederst en præriehund, der lever i huler i jorden og graver lange labyrinter af tunneller – på engelsk: ground squirrel.
Vildt afhængig
I Yellowstone får man lov at snuse til naturen, når den er rigtig vild. Og når den er rigtig farlig. For selvom mange af os har en tendens til at romantisere den vilde og frie naturs fortræffeligheder er det vigtigt at huske på, at den også er både farlig og besværlig. Farlig på grund af de store dyr og besværlig, fordi vi ikke kan bestemme over den og kontrollere den.
Men det er samtidig det, der gør oplevelsen lysår mere fantastisk, end et besøg i vores egen mere tæmmede kulturnatur. Har den rigtige naturs vildskab først bidt sig fast, slipper den dig ikke igen.
Så pas på med at begive dig af sted til Yellowstone og Grand Teton. Du risikerer at blive grebet af vidderne, storheden, cowboy- og indianerlandskabet, at der er så højt til loftet, mangfoldigheden af liv og det frydefuldt hårrejsende faktum, at du potentielt kan støde ind i en ulv eller en bjørn, hvert øjeblik det skal være.
Og så vil du bare have mere og mere og…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar