Den sorte virkelighed

Den sorte virkelighed

I hele problematikken omkring fracking, pinagtigt udstillet i USA og Canada, hersker to virkeligheder.

I den ene virkelighed jubler politikere og erhverv om kap i begejstring over den gasfeber, der raser med økonomisk opsving, tusindvis af nye jobs og energiuafhængighed af slyngelstaterne i den tredje verden. Det er en virkelighed, der ser lyset i den ukonventionelle udvinding af skifergas med metoder, der er så godt som ufarlige, og som promoveres som en ny og grønnere vej mod de fremtidige, vedvarende energiformer, som kommer fra vind, sol og vand.

De, som oplever og promoverer denne virkelighed, er generelt folk, der har økonomiske og/eller politiske fordele af skifergasudvindingen, og som har tilstrækkelig magt og midler til omfattende pr, der fylder tv, radio, magasiner, aviser og internet med fortællingerne om grøn, uafhængig og ufarlig energi i næsten uanede mængder og som bruger millioner på omfattende lobbyisme helt ind i den amerikanske kongres.

Virkeligheden i virkeligheden

I den anden virkelighed oplever lokalsamfundene, både i fattige landdistrikter og efterhånden også i udkanterne af både mindre og større byer, hvordan hele tilværelsen vendes op og ned, når gasselskaberne rykker ind.

Det sker med et følge af støj døgnet rundt, store landområder, der okkuperes af den uundgåelige, medfølgende industrialisering og infrastruktur, tung og tæt lastbiltrafik, bygninger, gasdepoter, spildevandssøer, drikkevand, der pludselig bliver grumset, boblende og ildelugtende og kan antændes, udslip og luftforurening fra ukendte, kemiske dampe, forurening af land og vand fra giftigt spildevand, jordskælv, helbredsmæssige problemer som hovedpine, svimmelhed, hukommelsestab, smerter, udslæt, problemer med luftvejene, blødninger, hjerneskader, cancer.

Blot for at nævne nogle af de problematikker befolkningen i denne virkelighed tumler med.

Men denne virkelighed lever et undergrundsliv. Mange har skrevet kontrakter med gasselskaberne om leasing af jord til skifergasudvinding indeholdende tavhedserklæringer, der betyder, at man mister sine penge og ret til eventuelle erstatninger, hvis man fortæller om sine problemer.

Mange af de mennesker, der lever i denne virkelighed, har ikke råd til store pr-kampagner, de har ikke midler og muligheder for at råbe højt nok til at nogen hører dem, og lykkedes det for dem at fremstamme enkelte kritiske pip, overfaldes de af dyre advokater og slæbes i retten, hvor de ikke har en jordisk chance for at gøre fra eller til, eller de overfaldes af en pr-modkampagne, der tilsviner deres person og integritet.

For at skære det ud i pap: Man kan sidde hjerneskadet, syg og dårlig i dampene fra metangas og giftige kemikalier og se glade, raske mennesker i fjernsynet, der lykkeligt fortæller om USA’s rene og grønne fremtid med naturgas…

Det er H. C. Andersens, Kejserens Nye Klæder genfortalt i dødeligt alvor.

Se dokumentaren, Split Estate, der har vundet adskillige priser, bla. en Emmy i 2010. Der er tydeligvis nogen, der har glemt at fortælle de medvirkende, sygdomsplagede, hjerneskadede, astma- og canserramte mennesker i dokumentarfilmen, at der “ikke er noget at frygte…”